Hej! så er der klubaften fra klokken 19 til 21.
Licens info aflyst se her hvorfor:
Hermed en lille opdatering på det kommende elektroniske licenssystem.Det nye licenssystem, der efter min seneste udmelding skulle have virket pr 1/3, bliver væsentlig forsinket (af årsager jeg endnu ikke er bekendt med) og vil ikke komme i anvendelse for licensudstedelse inden formandsmøde 18/3.
Derfor arbejder "distrikts kassereren og venner" p.t. på et alternativ system, der muliggør at så mange som muligt kan søge licens inden formandsmødet, således licenskort/numre/chip kan udleveres til så mange som muligt til dette møde.
Denne alternativ løsning vil betyde at jeg må gå på kompromis med nogle af de funktioner der er indtænkt i det nye licenssystem, men det vil ind mellem mit arbejde og familieliv ikke være realistisk at jeg kan nå at registrere 600-700 licenser manuelt. (Dette plejer at tage de fleste aftener fra midt december).
Det system der arbejdes på vil også være et elektronisk gentegning og afregning af licens. Nytegninger vil muligvis skulle dannes manuelt.
Jeg skal bruge det næste par dage på at gøre "panikløsningen" klar og forventer at der ligger en opdateret instruktion / vejledning i stedet for denne tekst på mandag den 5/3 og licens fra denne dato kan tegnes.
Med venlig hilsen
Danmarks Cykle Union
Distrikt Jylland/Fyn
Kasserer
Morten Breiner
fam.breiner@mail.dk