Vedtægter for Viborg Cycling. Stiftet 2005
§ 1: Klubbens navn er Viborg Cycling, forkortes som VIC og har hjemsted i viborg kommune, og er en sammenlægning af Viborg amatør cykleklub som blev stiftet d.10. april 1938 og Viborg mountainbike klub som blev stiftet 30. september 1999. Klubbens formål er at virke fremmende for cykelsporten i Viborg. Klubben er medlem af Danmarks cykle union (DCU) og Viborg sport.
§ 2: Som aktiv medlem kan optages enhver som er fyldt 8 år. Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder, passive medlemmer har ikke adgang til idrætsudøvelsen.
§ 3:Indmeldelse. Skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket (hjemmeside) til foreningens kasser. For personer under 18 år. Skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.
§ 4: Udmeldelse. Skal ske skriftligt til kasseren med en måneds varsel. Udmeldelse kan dog kun accepteres såfremt medlemmet ikke har økonomisk udestående med klubben.
§ 5: Kontingent. For såvel passive og aktive medlemmer fastsættes den på den årlige generalforsamling.
§ 6: Æresmedlem. En person, der gennem mange år har haft en ganske særlig betydning for VAC/VMTBK (Viborg cycling) eksistens og trivsel, hvad enten det er ved en aktiv indsats helt ud over det sædvanlige eller ved indirekte politisk- eller økonomisk støtte, kan udpeges som æresmedlem i Viborg Cycling. Æresmedlemmer er kontingent fri.
§ 7: Restance. Kontingent skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Ved for sen betaling af kontingent fremsendes rykkerskrivelse som er pålagt gebyr. Såfremt at kontingentet ikke betales herefter, skal medlemmet skriftligt meddeles, at det slettes af foreningens medlemsliste. Ny optagelse kan kun ske ved betaling af gælden.
§ 8: Udelukkelse og eksklusion. Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter. I såvel sager om udelukkelse eller eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsorden som et særligt punkt. I sager om eksklusion kræves samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægter.
§ 9: Bestyrelse: Bestyrelsen består af 7 medlemmer Bestyrelsens medlemmer vælges ved afstemning på den ordinære generalforsamling for 2 år af gangen. 3 er på valg i ulige år og 4 i lige år. Trænergruppen udnævner selv hvem deres repræsentant skal være for 2 år af gangen. Skulle der blandt trænergruppen ikke være ønske om at deltage i bestyrelsen vælges der 1 ekstra medlem på generalforsamlingen for 1 år. Der vælges også 2 aktive bestyrelsessuppleanter for 1 år. Bestyrelsen Konstituerer sig selv på først kommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen kan udvides hvis dette ønskes.
§ 10: Tegningsret. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forekommende spørgsmål, herunder dispositioner vedrørende fast ejendom. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og yderligt et bestyrelses medlem i foreningen, dog skal dokumenter vedrørende lån i samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom underskrives af den samlede bestyrelse. Formanden er berettiget til at handle i sager, der ikke tåler udsættelse, men skal i så tilfælde foreligge sagerne på førstkommende bestyrelsesmøde.
§ 11: Regnskab. Foreningens regnskabsår er fra den 01.10 til 30.09 Driftsregnskab og balance forelægges generalforsamlingen til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift.
§ 12: Ordinær generalforsamlingen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle sager. Generalforsamlingen afholdes 1 gang årligt inden udgangen af november måned og bekendtgøres for medlemmerne mindst 14 dage før. Stemmeret har alle medlemmer, og alle børn under 14 år skal være repræsenteret af deres forældre. Medlemmer som er i restance har ikke stemmeret. Forandring af vedtægterne kan ske når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, ellers er det almindelig stemmeflerhed der er afgørende.
§ 13: Ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller 2/3 af medlemmerne skriftligt anmoder derom. Den ekstraordinære generalforsamling varsles på samme måde som den ordinære generalforsamling.
§ 14: Dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal vær formanden i hænde senest 3 dage før afholdelse.
1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse. 4. Budgetforslag for det kommende år. 5. Fastlæggelse af kontingent. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af to suppleanter 9. Valg af revisorer 10. Valg til udvalgene (landevej) (Mtb) 11. Evt.
§ 15: Foreningens opløsning. Kan kun vedtages ved en ekstraordinær indkaldt generalforsamling. Mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skal være til stede, og til forslagets vedtagelse kræves det, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvor mange stemmeberettigede der er mødt frem. I tilfælde af foreningens opløsning vil alle aktiver tilfalde Viborg sport såfremt der ikke findes en udvej for at starte på ny, indenfor en periode på 10 år. |